Står du op om morgenen og tænker, at i dag bliver en god dag?  Så bak lidt tilbage i dine tanker eller handlinger, for noget har fremkaldt fornemmelsen af en god dag.  Måske er det helt tydeligt for dig hvorfor dit humør er godt. Måske har solen ramt dit øje fra en klar morgenhimmel og ubevist fremkaldt fornemmelsen af at du føler dig klar.

Sansninger udløser vores handlinger
Mennesket har som udgangspunkt fem sanser, vi ser, lytter, lugter, smager og mærker. Forståelsen af, at mennesket har fem sanser kan spores tilbage til Aristotle’s afhandling De Anima. De Anima er studiet af sjælen, hvor sanserne studeres som fysisk forbundet til sjælen. Vores sanseindtryk skaber vores opfattelse af omverden og ikke mindst vores virkelighed, som vi derefter fortolker og handler på. Vi forstår sanserne som noget vi først mærker -hænderne på en varm kop te, hvorefter nerverne sender signal til hjernen om at koppen er varm at holde på. Sociale eksperimenter og undersøgelser viser at netop en situation med en kop, der varmer hænderne eller duften af brød, ubevidst udløser bestemte handlinger. (1) Dette felt mellem sansningen, fortolkning og handlinger er spændende. Her har vi mulighed for at knytte nye fortolkninger til vores sanser. Vi kan påvirke vores sanser til, at holde fokus, være udforskende, at holde koncentrationen eller i at støtte os selv til at lære noget, som vi erfarer som svært.

Påvirkninger af vores sanser er næring til sjælen, argumenterer Aristhotle. I kunsten er det sanserne, der bær værkerne ved at aktivere receptionen eller modsat afvisningen hos beskueren. Jeg er optaget af, hvordan vi kan skærpe vores sanser til en meget præcist reception af et værk, tema, budskab eller af den fælles bevidsthed. I farveteorien skærper grøn koncentration til at arbejde, læse og skrive (2). Det ved uddannelsesinstitutionerne som anvender grønne skrivebords-underlag til eksamen. På samme måde er det undersøgt (2), at et rødt rum hæver pulsen for dem som opholder sig i rummet(2). I udstillings rum er relationen mellem rum og værk betydningsfuld for, hvorledes beskuernes modtager et værk. Er rummet koldt ? Fuld af andre mennesker?  Er oplevelsen fælles eller individuel og isoleret?
Disse rum i udstillinger understøtter stemninger og atmosfære som knytter sig til vores sansekompas. Når vi formidler eller underviser og understøtte kreative lærings processer, kan aktiveringen af sanserne have stor betydning for motivation og engagement. Et eksempel er bevidst at skærpe børns sanser, i udstillingsrum/sanserum for at skabe fokus og interesse. Vi kan skærme indtryk og støtte opmærksomheden på få punkter og budskaber i rummet. Et bibliotek som ønsker at støtte borger i at læse, kan være en målgruppe for denne indretning af rum. Ældre som skal arbejde med IT og er udfordret af de mange indtryk og nye ting, som skal læreres, kan støttes i deres process i færre sanseindtryk i undervisningen. Det er ikke ny viden, men det er en viden som er skubbet lidt i baggrunden til fordel for teknologiens nye muligheder og påvirkning af sanser. Primært synet og primært gennem billeder på nettet og sociale medier.

Netop dette udgangspunkt arbejder jeg med gennem formidling og udstillinger.

 

Kilder:

Polansky, Roland 2007, Cambridge University Press, ISBN-13 978-0-511-48028-7.

Christian Jarrett, Psychology Today

Lobel Thalma, 2015, Sansernes Psykologi,  Dansk Psykologisk forlag, ISBN 978-87-7158.